Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hattrickhelt giver Pochettino hovedpine

Af Søren Nørgaard
13.04.2019 Kl. 18:14
Tottenham-manager Mauricio Pochettino håber, at Lucas Mouras hattrick kan inspirerer ham til at træde i karakter i Harry Kanes fravær.

Harry Kane måtte onsdag aften lade sig udskifte med en ankelskade, der med stor sandsynlighed koster kam resten af sæsonen. De fleste derfor forventet af Heung-Min Son ville starte inde i lørdagens opgør mod Huddersfield, men sydkoreaneren var henvist til bænken.

I stedet tog Fernando Llorrente og Lucas Moura plads i Spurs-angrebet og særligt den brasilianske profil spillede en stor kamp. Lucas Moura skrev således historie, da han blev den første spiller til at lave hattrick på Tottenhams nye stadion, og efter kampen var manager Mauricio Pochettino også glad på brasilianerens vegne.

– Fodbold flytter sig hurtigt og efter at vi mistede Harry Kane til en skade tidligere på ugen, så forventede mange, at Sonny (Heung-Min Son) ville overtage hans plads og være manden, der skulle afgøre kampene for os. I dag beviste Lucas dog, hvilken fantastisk spiller han er med sit hattrick, sagde den argentinske manager efter kampen.

Lørdagens kamp var samtidig med til at give Mauricio Pochettino hovedpine forud for tirsdagens returkamp i Champions League mod Manchester City:

– Vi går en svær periode med to kampe mod Manchester City og det er vigtigt at have spillere med selvtillid. Det har jeg nu, og så handler det bare om at vælge de rigtige spillere til hver enkelt kamp, sluttede Mauricio Pochettino. 

Annonce