Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hasselbaink: Otte hold føler sig ligeså gode eller bedre end United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 13:09
Den tidligere Chelsea- og Leeds-angriber kan godt se Manchester United slutte på en skuffende niendeplads i denne sæson.

Jimmy Floyd Hasselbaink tør bestemt ikke udelukke, at Manchester United slutter på en skuffende niendeplads i denne sæson, hvis ikke holdet forbedrer sig – og forbedrer sig snart.

For lige nu er der omkring otte andre hold, som ifølge den tidligere Chelsea- og Leeds-angriber må føle sig bedre eller mindst ligeså gode som The Red Devils.

– Manchester United mangler en decideret målscorer, og de bliver nødt til at spille med tre i bagkæden, fordi de hele tiden bliver nødt til at have tre mand bag bolden. De er slet ikke stabile, og jeg kan ikke se dem slutte i top fire, siger Hasselbaink til Ladbrokes.

– Selv hvis man tager City, Liverpool, Chelsea og Tottenham ud af ligningen, er realiteten den, at Arsenal, Wolves, Everton og Leicester alle kan kigge på United og tænke, at de er ligeså gode eller bedre, og så er det, at en niendeplads ikke ser urealistisk ud for The Red Devils.

 

Annonce