Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hart: Jeg skal væk fra Manchester City permanent

Af Mahmoud Menhem
22.07.2018 Kl. 07:41
Manchester Citys engelske keeper, Joe Hart, er slet ikke i tvivl om, at hans skal skifte permanent væk fra klubben denne sommer.

Joe Hart vil for alt i verden undgå at blive udlejet fra Manchester City for tredje sæson i træk.

I de to forgangne sæsoner har den 31-årige englænder nemlig været udlejet til henholdsvis Torino og West Ham.

Der skal dog andre boller på suppen nu, hvor for Hart gerne vil væk fra City på en permanent kontrakt.

– Jeg er nødt til at tage et sted hen permanent, det tror jeg er tydeligt for enhver, udtaler Joe Hart ifølge Sky Sports.

– Jeg gjorde det, jeg gjorde i de to forgangne sæsoner, fordi jeg havde brug for at spille for at komme med til VM og kig selv, hvad det førte til, fortsætter Hart, der altså ikke blev udtaget til den engelske VM-trup.

– Jeg er erfaren, jeg har spillet på allerhøjeste niveau i lang tid. Jeg har brug for at være en vigtig spiller for klubben, og det tror jeg kun kan ske med et permanent skifte.

– Jeg er nødt til at gøre det, der er bedst for mig og min familie, det er ud fra det, jeg træffer en beslutning. Det er en svær situation, men det er en situation, der bliver løst.

 

Annonce