Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hargreaves: Disse to spillere SKAL United hente

Af Pelle Rigtrup
20.09.2019 Kl. 14:35
Owen Hargreaves slår fast, at Manchester United ikke har råd til flere smuttere på transfermarkedet, mens han samtidig også anbefaler klubben at hente to bestemte spillere.

Manchester United har efter Sir Alex Fergusons afgang haft mere end svært ved at hente de rette spillere på transfermarkedet, og De Røde Djævle har flere gange ramt helt ved siden af. 

Ifølge klubbens tidligere spiller Owen Hargreaves skal det nu være slut med disse smuttere, og han anbefaler på det kraftigste klubben til at hente to unge spillere: 

– Hvad gav de for Fred? £50 mio? Og han er nu fjerdevalg på midtbanen. De har ikke råd til den slags smuttere mere, udtaler han ifølge Manchester Evening News. 

– De er nødt til at få spillere ind, som vil gøre en forskel. Declan Rice vil gøre en forskel på midtbanen for dem. 

– Jadon Sancho vil også være perfekt for dem, og de mangler en 9'er. 

Både Rice og Sancho vil formentlig koste Manchester United en formue, men de vil ifølge Hargreaves være alle pengene værd: 

– De er nødt til at investere, ligesom Manchester City og Liverpool har gjort. Declan Rice passer ind, uanset om han koster £50 eller £60 mio. Jadon Sancho er perfekt til det hold, og selvom du betaler £120 mio., vil du have ham i et årti. 

Annonce