AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
23:08:2019 15:43
Har skiftet mening: Van Dijk vil ikke gå managervejen

Virgil van Dijk har tidligere overvejet at blive manager, men hollænderen har nu skiftet mening.


Zinedine Zidane, Frank Lampard, Steven Gerrard, Ole Gunnar Solskjær, Diego Simeone. 

Listen af tidligere topspillere, der nu står på sidelinjen i de største klubber, er lang, men vi skal ikke forvente at se Virgil van Dijk som manager, når hollænderens karriere er forbi. 

I et interview med Optus Sport fortæller Liverpool-profilen, at han har lagt managerdrømmen i graven: 

- I begyndelsen af min karriere troede jeg, at jeg skulle være manager, når jeg stoppede min karriere, men det tror jeg ikke længere, fortæller han. 

- Verden kan være grusom. Der er en masse folk, der har meninger, og som kan påvirke dig. Hvis du har valget, vil du helst ikke være i den slags situationer. 

- Jeg tror dog helt sikkert, at jeg vil være involveret i fodbold. Jeg vil ikke være ekspert, for så er du nødt til at sige en masse ting, som du måske ikke engang har lyst til, men som du er nødt til at sige. 

- Vi må se. Jeg har et godt øje for at spotte talenter, så måske bliver det noget i den retning. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED