Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har fået grønt lys: United-angriber kan smutte til januar

Af Daniel Sichlau
22.09.2021 Kl. 06:22
Skulle United-angriberen have lyst til at rykke videre, så er der givet grønt lys fra klubbens side.

Konkurrencen i Manchester Uniteds offensiv er blevet en anelse hårdere efter sommerens transfervindue og dét kan mærkes hos en af Uniteds faste profiler.

Købet af Cristiano Ronaldo har gjort situationen sværere, mens også Edinson Cavani og Mason Greenwoods tilstedeværelse betyder, at Anthony Martial skal kæmpe endnu mere for en startplads.

Den store konkurrence har nu fået Manchester United til at give grønt lys til, at Anthony Martial og hans repræsentanter kan lede efter en ny klub til januarvinduet, hvis de måtte ønske det. Det skriver Dean Jones fra Eurosport.

United kræver i omegnen af £40 millioner for angriberen, der lige nu sidder på en kontrakt til 2023, der giver ham en ugeløn på £250.000 

Martial peakede senest i sæsonen 2019/20 med 23 mål i alle turneringer, mens sidste sæson blev vanskeliggjort af en skade i knæet, der holdt ham ude i 14 kampe.

I denne sæson har franskmanden været i aktion fem gange i denne sæson, hvor det dog ikke er ført til mål. Angriberen kom til Old Trafford i 2015

Du kan se hvilken FIFA-rating Martial har fået i den nyeste udgave af FIFA 22 lige her

Annonce