Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har du udtalt det forkert? Sådan siger du N'Golo Kanté helt korrekt

Af Morten Bruun Jørgensen
05.12.2019 Kl. 15:53
Hvordan udtaler man N'Golo Kantés navn korrekt? Nu giver Chelsea-spilleren selv svaret.

Det er ikke let at mestre. Den helt korrekte udtale af fodboldspillernes navne.

Her på redaktionen husker vi blandt andet, hvordan udtalen af Kevin De Bruynes navn er blevet vendt og drejet i 6’eren studie for noget tid siden, ligesom det til EM i 2016 også var et stort samtaleemne, hvordan Dimitri Payet skulle udtales.

Indtil nu har vi også tænkt, at vi vidste, hvordan N’Golo Kanté skulle udtales, for efter at have hørt adskillige kommentatorer nævne franskmandens navn, var der reelt ingen tvivl om, at efternavnet skulle udtales på følgende måde: Kand-té.

Det viser sig dog nu, at det ikke er korrekt.

BBC-journalisten Will Perry mødtes nemlig med Chelsea-stjernen for en gang for alle at finde ud af, hvordan franskmandens navn skal udtales, og hvem ved det bedre end hovedpersonen selv.

I videoklippet herunder fortæller N’Golo Kanté således, hvordan navnet udtales korrekt, og her er det især værd at lægge mærke til måden at udtale efternavnet på.

Den korrekte måde er således at sige følgende: Kon-tay.

Annonce