Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Haps! Atletico Madrid vil shoppe hos Wolves

Af Daniel Sichlau
20.07.2021 Kl. 07:48
Atletico Madrid har udpeget en backup til deres offensiv og den backup er ejet af Wolves.

Det er efterhånden en af Wolverhamptons glemte spillere, men selvom man er glemt, kan man godt imponere alligevel.

Det har angriberen Rafa Mir så gjort under sit lejeophold hos Huesca i sidste sæson, i en sådan grad, at Atletico Madrid nu vil hente angriberen til Madrid.

Det skriver Daily Mail.

Rafa Mir kom til Wolverhampton i 2018, men har aldrig bidt sig fast. I stedet har han været udlejet til Las Palmas, Nottingham Forrest og altså senest Huesca.

Hos Huesca har han imponeret med 24 mål i 52 kampe for klubben, så det er ikke nogen uskarp angriber Atletico Madrid har udpeget sig.

24-årige Rafa Mirs kontrakt med Wolves udløber næste sommer, så hvis klubben skal tjene bare lidt på angriberen, kan det være en god idé at skyde ham afsted denne sommer.

 

Annonce