Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Handlen er hjemme ifølge medier: Real Madrid-spiller "letter" mod Arsenal

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.01.2021 Kl. 07:53
Fredag morgen kan vi finde mindst tre forskellige spanske medier, som skriver, at Martin Ødegaard har besluttet sig for at lade sig udleje til Arsenal for resten af sæsonen.

Valget skulle have stået mellem Arsenal og Real Sociedad, og skal man tro spanske medier denne fredag morgen, så har Martin Ødegaard valgt at pege pilen på The Gunners.

Miguel Gonzalez fra den regionale baskiske avis Diario Vasco skriver, at Ødegaard kommer til at tilbringe det næsten halve år på udlån hos Arsenal, efter Londonholdet pressede hårdest på for at få signingen i hus.

Kike Marin fra El Confidencial bekræfter historien. Han skriver, at Real Sociedad forsøgte, men at Arsenal umiddelbart har præsenteret Real Madrid for et bedre tilbud, og journalisten konstaterer nu, at den norske playmaker kommer til at tilbringe resten af sæsonen under Mikel Artetas ledelse.

Diario Sport er næsten ligeså skråsikre og skriver, at alt indikerer, at Ødegaard næsten er klar til at springe på flyet, der letter mod London og Arsenal.

 

Annonce