Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Han skal være glad igen" - Tidl. træner opfordrer Liverpool-spiller til at skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.09.2020 Kl. 15:12
Den tidligere schweiziske landstræner Otmar Hitzfeld har tilskyndet Xherdan Shaqiri til at forlade Liverpool.

Det er forsvindende lidt, man i disse dage hører om Xherdan Shaqiri. Spilletiden siden skiftet til Liverpool har været begrænset, og der har været længere og længere mellem indhoppene, selvom han trofæmæssigt har haft stor succes for The Reds.

Transferrygter omhandlende et muligt Anfield-exit plejede der også at være masser af, men selv på den front er der lige nu stille om schweizeren. Men han bør begynde at se sig om efter en anden klub, så han kan genfinde glæden ved fodbold.Det

Det mener Shaqiris tidligere landstræner Otmar Hitzfeld.

– Xherdan burde skifte til en klub, hvor han spiller regelmæssigt. Han skal være glad igen, for vi ønsker alle at se den glade Xherdan. Et skifte i omgivelser ville være godt for alle omkring ham og fansene, fortæller Hitzfeld til Blick.

Shaqiri, der kom til Liverpool på en ret så billig transfer fra Stoke, var nok aldrig tiltænkt andet end en rolle som backup for The Reds' faste fronttrio. Men det ser ikke ud til, at Klopp har meget tillid tilbage til schweizeren, mener Hitzfeld.

– Som træner ved jeg, hvordan det er; din startellever fungerer, og man ønsker friske kræfter på bænken. Lige nu er Shaqiri ikke engang på bænken, og det er et klart signal fra Klopp, mener den forhenværende landstræner.

 

Annonce