Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Han kunne være blevet en klublegende" - Hvor er han i dag?

Af Søren Nørgaard
27.03.2020 Kl. 21:27
Diafra Sakho forlod West Ham i januar 2018 efter stor succes, men hvor er den senegalesiske angriber i dag?

Den senegalesiske angriber Diafra Sakho nød stor succes, da han spillede i West Ham fra sommeren 2014 til januar 2018. I 71 kampe blev det til 24 mål for den i dag 30 årig angriber. Undervejs scorede han flere vigtige mål for The Hammers og han kom også på scoringstavlen, da klubben spillede sin sidste kamp på Upton Park mod Manchester United.

Her vandt West Ham 3-2 og mange af klubbens tilhængere så en stor stjerne i den senegalesiske angriber. Det eneste problem ved Diafra Sakho var dog hans attitude, men det til trods var han alligevel populær blandt klubbens tilhængere. 

Ikke desto mindre skiftede han til Stade Rennais i januar 2018 til stor ærgelse for klubbens tilhængere. I dag står Diafra Sakho uden kontrakt, efter han ophævede med Stade Rennais i december efter en sæson, hvor han ikke spillede et eneste minut.

At det er gået ned ad bakke for Diafra Sakho ærgrer West Ham-tilhængerne. West Ham har således spurgt sine fans på Twitter om, at sætte et par ord på deres minder om Diafra Sakho, der altså frit kan skifte klub til sommer.

 

Annonce