Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han flyver til England i dag – skriver under med United

Af Emil Plovgaard
30.04.2025 Kl. 11:43

Den franske vidunderdreng Enzo Kana-Biyik rejser til England i dag. Her vil han skrive under på en kontrakt med Manchester United.

Det har journalisten Benjamin Quarez netop afsløret.

De Røde Djævle ventes at gennemføre købet af den 18-årige stjerne, der ventes at skifte til klubben, når hans nuværende kontrakt med Le Havre udløber ved sæsonens udgang.

Den stærkt ombejlede franske angriber har valgt, at han ikke vil fortsætte hos Ligue 1-klubben, og han har været i forhandlinger med United i adskillige uger.

Kana-Biyik har endnu ikke fået en optræden i Ligue 1, men han har scoret otte mål i 14 kampe i Championnat National U19-turneringen i indeværende sæson.

Angriberen er blevet udtaget til Le Havres trup én gang i løbet af denne sæson, og det skete i februar, hvor man vandt med 2-1 over Lille.

United har budt velkommen til en række lovende talenter i de seneste to transfervinduer, heriblandt Arsenal-duoen Ayden Heaven og Chido Obi.

Duoen har allerede gjort debut på Rúben Amorims førstehold i denne, hvor særligt danske Chido Obi har gjort sig positivt bemærket.

Manchester United arbejder på endnu en signing

De Røde Djævle ventes at forstærke offensiven kraftigt denne sommer, hvor man desuden er i fremskredne forhandlinger med Wolves-stjernen Matheus Cunha.

Den 25-årige brasilianer er efter sigende ivrig for et skifte til Old Trafford, og han ventes at blive Amorims første senior-sommersigning, mens klubben fortsætter sin jagt på en ny 9’er.

Her er Liam Delap fra Ipswich og Eintracht Frankfurts Hugo Ekitike angiveligt iblandt løsningerne.

Derudover forlyder det, at Scott McTominay kan foretage et chokskifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce