Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ham og Palmer? Chelsea lurer på Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
14.07.2024 Kl. 23:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har ikke ladet tiden gå til spilde i løbet af indeværende transfervindue.

Adskillige spillere er allerede nu præsenteret som nye signings hos The Blues.

Det drejer sig blandt andre om Marc Guiu, Tosin Adarabioyo, Omari Kellyman, Renato Veiga og Kiernan Dewsbury-Hall.

Klubben fra det vestlige London levede ikke op til forventningerne om en plads i top-fire og et trofæ i den forgangne sæson, og derfor blev Mauricio Pochettino afskediget mod afslutningen af kampagnen.

I stedet er italieneren Enzo Maresca blevet installeret som klubbens nye manager, efter at han senest var med til at rykke Leicester op i Premier League.

Chelsea underpræsterede i forhold til xG (expected Goals, red.) i den forgangne sæson, og derfor er den offensive del af banen et område, der er værd at kigge på.

Ifølge fodboldmagasinet GOAL er Chelsea en af de klubber, der pønser på at hente Julian Álvarez fra Manchester City.

Marescas mandskab er dog ikke den eneste bejler, for den franske storklub Paris Saint-Germain viser ligeledes interesse.

Det hævdes, at det vil kræve omkring 623 millioner kroner, hvis man skal sikre sig den argentinske stjerne. Det vides endnu ikke, om de to nævnte klub kan eller vil betale en sådan sum.

Álvarez har efter sigende bedt om at få lov til at forlade Manchester City, hvor han mestendels har stået i skyggen af Erling Haaland.

Chelsea har i øvrigt foreslået en vild byttehandel.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce