Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hårdt ramt: Tre Liverpool-profiler tvivlsomme mod Sheffield United

Af Morten Bruun Jørgensen
23.10.2020 Kl. 13:05
Jürgen Klopp har endnu ikke besluttet sig for, om han vil gøre brug af tre Liverpool-profiler i weekenden.

Liverpool er ganske hårdt ramt af skader lige for tiden – mest af alt med skaden til Virgil van Dijk, som er ude i mange måneder.

Derudover er både Alex Oxlade-Chamberlain og Kostas Tsimikas også utilgængelige lige for tiden grundet skader.

Samtidig har Liverpool også klaret sig uden både Alisson, Thiago Alcantara og Joel Matip, men der er håb forude for de tre profiler. For Jürgen Klopp åbner nu døren for, at de kan komme i spil mod Sheffield United i morgen.

– Vi skal se dag til dag. Der er mange samtaler med lægestaben i forhold til, hvad der giver mening, og hvad der er for tidligt.

– I øjeblikket ved jeg ikke, hvem der er tilgængelige. Mine sidste informationer er, at alle dem, der spillede forleden, er ok. Vi må se med resten, siger Klopp på et pressemøde.

Liverpool spiller på Anfield mod Sheffield United.

Annonce