Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hårdt arbejde betaler sig: Ny United-signing smadrer holdkammeraterne

Af Jeppe Augustsen
09.07.2019 Kl. 08:29
Daniel James får sine holdkammerater til at se dårlige ud ved diverse fitnesstests, skriver Daily Mirror.

Daniel James blev Manchester Uniteds første signing denne sommer.

Han er allerede blevet en favorit blandt klubbens fans, og det er der gode grunde til.

Kort efter skiftet rejste han til Dubai, og det var ikke for at slappe af. I sin ferie tog han med K3Performance til De Forenede Emirater for at komme i bedst mulig form, når han mødte ind med resten af Manchester United – og det har betalt sig.

En kilde tæt på klubben har udtalt, at Daniel James topper alle fitnesstests i deres pre-season.

– Der er lovende ord fra Carrington om den unge James. Han har tydeligvis forberedt sig rigtig godt og topper alle fitnesstests. Ole har været imponeret over Daniels eget arbejde, siger kilden ifølge Daily Mirror.

– Han topper alle sprinttests. Han tog en test på 15 meters sprint, og her var holdkammeraterne fem meter efter ham. Han toppede også biptesten, lyder det fra kilden. 

Daniel James og resten af Manchester United-truppen er rejst til Austrialien, hvor de skal møde Perth Glory og Leeds.

MINUT FOR MINUT I TRANSFER LIVE: BLIV OPDATERET PÅ RYGTER OG BEKRÆFTEDE HANDLER

Annonce