Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hård kritik af United-spiller: Hvorfor starter han inde?

Af Emil Plovgaard
05.10.2021 Kl. 15:51
Slatne afleveringer og ikke-eksisterende tilbageløb går noget af kritikken på.
En række Premier League-spillere kunne gå direkte ind på Manchester Uniteds midtbane i stedet for brasilianske Fred.
 
Så klar er meldingen fra Garry Agbonlahor.
 
Den tidligere Aston Villa-angriber er ude med hård kritik af den brasilianske midtbanespiller, som har haft en dårlig start på indeværende sæson.
 
– Jeg siger det hver gang, at han spiller. McTominay er helt klar en bedre version af Fred. Hver gang Fred får bolden, smider han den væk, og laver slatne afleveringer i opbygningsspillet, lyder det fra den tidligere Aston Villa-anfører, som talkSPORT har talt med.
 
– Han sparker bolden ud af banen eller giver den væk til modstanderen, og han er heller ikke med til at vinde bolden tilbage, ligesom Allan eller Doucouré gør det, siger Agbonlahor med en henvisning til Uniteds seneste modstander.
 
– Jeg kan ikke se, hvorfor han er på en del af Manchester Uniteds startopstilling. Jeg havde hellere set, at enten Jesse Lingard eller Donny van de Beek fik en chance.
 
– Der er en masse centrale midtbanespillere, som kunne bidrage til den midtbane. John McGinn kunne eksempelvis.
 
I mellemtiden kan Ole Gunnar Solskjær dog se et stigende pres vokse frem vedrørende sin egen jobsikkerhed.
 
Hvis de dårlige resultater fortsætter, kan nordmanden meget vel blive den næste manager, der bliver fyret i Premier League-regi.
Annonce