Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hård jul: Mourinho kan og vil ikke hvile Kane

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.12.2019 Kl. 09:53
Tottenham-træneren mener ikke, at holdet kan undvære sin topscorer.

Harry Kane er blandt verdens bedste angribere, så det er intet under, at han er en nøglespiller for Tottenham.  Det har sine fordele, men også sine ulemper,  for José Mourinho har ingen intentioner om at hvile anføreren under det travle kampprogram i højtiden.

Derfor skal Kane ikke se frem til meget tid på bænken, hvis man ser bort fra midtugens Champions League-kamp mod Bayern München.  Her undlod Mourinho helt at udtage angriberen sammen med en række andre Tottenham-profiler.

– Nej, jeg kommer ikke til at give Kane et hvil.  Der er kamp efter kamp. Mod Bayern München var resultatet underordnet, men når resultatet betyder noget, så er Kane og Parrott vores angribere, siger Mourinho ifølge FourFourTwo.

Dermed ikke sagt, at unge Troy Parrott kommer til at starte inde, men Mourinho tør godt garantere, at der venter stortalentet flere minutter på banen.

– Parrott er en 17-årig dreng, der har spillete fem minutter i Premier League, og vi kommer til at give ham mere spilletid. Han har brug for mere tid til at udvikle sig, men ja, Harry Kane er fundamental for os, siger Mourinho.

 

Annonce