Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Håb om permanent transfer: Ceballos er lykkelig i Arsenal

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.10.2019 Kl. 13:45
Den spanske midtbanespiller ville ikke være andre steder end i Arsenal lige nu.

Real Madrid. Spanien. Månen.

Du kan fortsætte med at opremse steder, men Dani Ceballos ønsker kun at være ét sted, og det er i Arsenal.

Det fortæller den 23-årige Real Madrid-lejesvend til spanske Marca.

– Jeg er nu i Arsenal, og jeg har det virkeligt godt. Det stod klart, at jeg ønskede at forlade Real Madrid, og det havde jeg held med, fortæller Ceballos.

– Lige nu er jeg der, hvor jeg ønsker at være, og jeg er meget lykkelig.

Midtbanespilleren er udlejet til Arsenal denne sæson, men Londonklubben fik ikke en købsoption på den 23-årige spanier.

Hans seneste kommentarer kan tolkes forskelligt, men går man som Arsenal-tilhænger og håber på at signe Ceballos på en permanent transfer, er det aldrig et dårligt tegn, at han nyder tilværelsen i klubben.

Det skyldes måske særligt, at han endeligt får spilletid.

– Min ide med skiftet var at gå ud og spille fodbold og nyde det. Det har jeg ikke gjort i de seneste to sæsoner, men det gør jeg nu, udtaler Ceballos.

 

Annonce