Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gündogan: Liverpool er heldige med fortsat at være med i titelkampen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.04.2019 Kl. 14:45
Manchester City-spilleren føler, at held er skyld i, at Liverpool stadig er med i titelkampen.

Det er mere held end forstand, at Liverpool stadig er med i titelræset sammen med Manchester City, mener Ilkay Gündogan.

The Reds er to point foran de forsvarende mestre i øjeblikket, selvom Manchester City dog har en kamp ekstra i baghånden.

Den tyske midtbanespiller føler dog, at City er titelrivalerne overlegne på alle parametre, og at en række heldige mål har givet Liverpool en livsline i titelkampen.

– De er desperate efter at blive mestre. De vil vinde Premier League mere end Champions League, fortæller Gündogan ifølge Liverpool Echo.

– Men alt er stadig i vores hænder. Vi spiller den bedste fodbold, og vi var syv point efter dem, men formåede alligevel at generobre førstepladsen. Vi har en kamp i baghånden, hvilket man ikke må glemme.

– Jeg synes, de har været heldige gennem de seneste to måneder. De har scoret mange sene mål for nyligt, men vinder vi de sidste seks kampe, bliver vi mestre.

 

 

Annonce