Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guldfugl om to Liverpool-stjerner: De er ganske enkelt for hurtige til mig

Af Emil Eire Frerk Olsen
25.08.2021 Kl. 07:05
Liverpools stortalent Harvey Elliott er imponeret, også lidt forundret, over, hvor hurtige nogle af Liverpools stjerner er.

18-årige Harvey Elliott blomstrede for Championship-klubben Blackburn i fjor, men han er endnu ikke blevet sendt til en ny klub på leje denne sommer.

Dette har i stedet givet Elliott en gylden mulighed for at træne og lære fra nogle af verdens bedste fodboldspillere.

Elliotts sommer i Liverpool har samtidig ført til en omskoling i en dybereliggende rolle på midtbanen, mens den unge englænder ligeledes har fået mulighed for at konkurrere med spillere som Mohamed Salah og Sadio Mané.

Der er dog stadig et stykke vej op til stjerne-duoen, erkender Elliott, der kommer ind på, at han særligt er et stykke bag kanstspillerne rent fysisk.

– Selv til denne dag er jeg ikke så hurtig, som jeg gerne ville være. Jeg har generelt aldrig været den mest velrustede spiller, så jeg har måtte lære at dække af for bolden og forbedre mig i det tekniske aspekt af spillet, indledte Elliott i et længere interview med The Athletic.

– Men jeg er stadig nødt til at forbedre min fart, særligt når man kigger på spillere som Sadio Mané og Mohamed Salah. 

'Har du løbet imod dem?' spørger Elliotts tidligere ungdomstræner Dan Thomas i The Athletics interview:

– Jeg har prøvet, men de er alt for hurtige. I de første træninger jeg havde med holdet, kunne jeg ikke stoppe med at tænke 'wow, er sådan nogle spillere virkelig mine holdkammerater?' 

– De er verdensklassespillere, og vi er her alle for at kæmpe om en plads på holdet, lød det fra Elliott.

Elliott, der virkelig ufattelig moden af sin alder, optrådte 42 gange for Blackburn i fjor med syv mål og 11 assists til følge.

Annonce