
En skade tvang Danny Rose til at udgå af søndagens Premier League-kamp mellem Tottenham og Leicester, og i stedet måtte Kyle Walker-Peters træde til, idet Ben Davies i øjeblikket er ude af stand til at spille grundet en skade.
Tirsdag formiddag var Tottenham-spillerne på træningsbanen inden onsdagens Champions League-opgør mod Dortmund, men Danny Rose deltog ikke, og overfor Sky Sports kan Mauricio Pochettino også fortælle, at englænderen i hvert fald ikke kan spille fra start i morgen aften.
- Det er umuligt for ham at starte inde. Vi skal undersøge i morgen tidlig, om han vil være i stand til at sidde på bænken, lyder det fra Tottenham-manageren.
Det er et sår på skinnebenet, der volder Danny Rose problemer i øjeblikket, og hans skade giver Mauricio Pochettino yderligere udfordringer på venstre back, hvor Ben Davies også er ukampdygtig for tiden.
Alternativet for den argentinske manager bliver sandsynligvis at starte med Jan Vertonghen på venstre back, hvor belgieren kommer på hårdt arbejde overfor Jadon Sancho i storform, mens Davinson Sánchez og Toby Alderweireld udgør det centrale forsvar.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Forspringet smuldrer for Dortmund: Snublede mod bundhold
- United og City undgår hinanden i FA Cup-kvartfinalerne
- Video: Se højdepunkterne fra FC Midtjyllands sejr over AaB
- Pogba fik hovedrollen da United sendte Chelsea ud af FA Cuppen
- Jesper Hansen: Spændende at vi har hægtet os på FCK i toppen
- Utilfreds Rinne: Der var klart offside på FCM's andet mål
- Bedst og værst: Evander tryllebinder publikum