Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola usikker på stjernespillers fremtid efter transferrygter

Af Redaktionen
05.08.2022 Kl. 09:56
Pep Guardiola fortæller, at han er usikker på, hvad der kommer til at ske med Bernardo Silva denne sommer.

Rygterne går nu på, at Barcelona arbejder på at hente Bernardo Silva til klubben denne sommer.

Det vil være et skifte, som den portugisiske stjerne er klar på, og dermed kan han få en mulighed for at forlade Manchester City, som han også ønskede det sidste sommer.

Hele situationen om midtbanespillerens fremtid er dog uvis lige nu, og det kom også til udtryk på fredagens pressemøde, hvor Pep Guardiola blev spurgt ind til Bernardo Silva.

– Jeg vil have, at spillerne er glade her. Jeg vil elske, at Bernardo fortsætter her. Han er meget speciel spiller for os alle, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske.

– Så vidt, jeg ved, har vi ikke fået noget bud. Heller ikke i sidste sæson. Bernardo er klar, træner godt og er klar til på søndag, siger Guardiola med henvisning til Manchester Citys kommende opgør mod West Ham.

– Jeg sagde ikke, at han smutter. Svaret er det samme som sidste sæson. I spørger mig hver uge, og jeg siger altid, at jeg ønsker det bedste for spillerne. Det er 100 procent sikkert, at jeg gerne vil have Bernardo til at blive.

Manchester City går ind til sæsonen som forsvarende mesterhold.

Annonce