Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola stiller spørgsmålstegn ved Klopps hold mod Wolves

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.01.2019 Kl. 07:38
Pep Guardiola foretrækker at være med i alle fire mulige turneringer og havde næppe stillet et svækket hold mod Wolves på samme måde, som Liverpool gjorde forleden.

En lang række stjerner manglede fra Liverpools startopstilling og trup, da The Reds forleden dumpede ud af FA Cuppen med 2-1 nederlaget til Wolves.

Efterfølgende måtte Jürgen Klopp understrege, at det var af nød – og ikke mange på respekt – at han havde undladt at udtage spillere Virgil Van Dijk og Andy Robertson til truppen.

City havde næppe lavet samme nummer,  indikerer Pep Guardiola med sine seneste kommentarer.

– Jeg er ikke involveret i, hvad mine modstandere foretager sig.  Realiteten er den, at Klopp ved, hvad der skete mod Wolves, og sådan er det nogle gange, når man har mange problemer.  Selv havde jeg måske stillet med et andet hold, fortæller Guardiola ifølge Express.

– Selvfølgelig kræver det en stor trup – for uden kvalitet kan du ikke vinde trofæer.  Med mængden og kvaliteten af de spillere, vi har, kan du dog gøre det.

Klopp brugte holdets mange skader som forklaring på, at han stillede med et reservespækket hold mod Wolves, men efter at være blevet sendt ud af turneringen af oprykkerne, går The Reds nu et noget mere nådigt kampprogram i møde.

Det kan komme dem til gode i kampen om at vinde klubbens første Premier League-titel, men Pep Guardiola foretrækker at kunne konkurrere på alle fire mulige fronter.

– Jeg foretrækker at være med i alle fire turneringer.  Jeg kan godt lide at være med så længe som muligt. Da Wigan sendte os ud af FA Cuppen sidste sæson, blev jeg trist.  Jeg tager cup-turneringerne seriøst, fortæller Guardiola.  

Annonce