Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Sané er stadig uger fra at kunne spille

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.02.2020 Kl. 09:47
Leroy Sané er tilbage på træningsbanen, men der går stadig en række uger, før vi får ham at se i aktion for Manchester City.

Leroy Sané nærmer sig sit comeback for Manchester City og er efter en skadesperiode på seks måneder tilbage på træningsbanen.  Men Pep Guardiola har ikke travlt med at kaste den tyske kantspiller i aktion igen.

– Han er begyndt at træne med os. Men når du har en skade som hans og er ude i seks måneder, har du brug for at genfinde tempoet, rytmen og kendskabet til din egen krop og dit knæ, fortæller Guardiola ifølge Goal.

– Det tager tid. Det er ikke en ankel- eller muskelskade. Det er knæet, og han har brug for uger. Det vigtige er, at operationen gik godt, og forhåbentligt vender han tilbage stærkere, end han var før.

Spørgsmålet er, hvor meget Manchester City potentielt når at nyde godt af det. Tysk presse er fortsat sikre i sin sag om, at Sané næsten med garanti skifter til Bayern München til sommer.

 

 

Annonce