Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola pønser på 18-årig joker i Manchester-derby

Af Redaktionen
24.04.2019 Kl. 10:01
18-årige Phil Foden blev matchvinder for Manchester City hjemme mod Tottenham forleden i Premier League. Nu er han i spil til nøglekampen mod United.

Manchester City overfor Manchester United. Det er som regel lig med underholdning, og i aften venter en af de kampe, der tilmed kan blive helt vital for, hvor Premier League-trofæet ender efter denne sæson.

Med sejr kan City sikre sig en vigtig fordel i den tætte mesterskabskamp mod Liverpool, men hvem skal forsøge at sikre den fordel?

Offensiv-kometen Phil Foden blev senest afgørende som matchvinder mod Tottenham, og nu kan han også komme i spil til derbyet på Etihad onsdag aften:

– Han er klar. Jeg ved ikke, om det kan få ekstra betydning i sådan en kamp, at man er City-fan, men han vil kunne hjælpe os en del, og han er klar. Vi må se – Han må i gang med at drømme, siger City-manager Pep Guardiola til klubbens hjemmeside.

Guardiola løfter samtidig lidt af sløret for den mentale tilstand i City-truppen op til storkampen:

– Selvfølgelig er der spænding i truppen op til sådan en kamp. Det tror jeg også, at der skal være, for at man skal være i stand til virkelig at konkurrere i dem, understreger han.

Manchester City tager imod Manchester United klokken 21:00 på Etihad Stadium. 

Annonce