Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola overvejer at give reservemålmand chancen i finalen

Af Pelle Rigtrup
23.02.2019 Kl. 09:20
Pep Guardiola har endnu ikke besluttet sig for, hvem der skal starte inde i buret mod Chelsea.

Der er ingen tvivl om, at Ederson er det klare førstevalg mellem stængerne i Manchester City, men den brasilianske landsholdsmålmand må muligvis se søndagens Carabao Cup-finale mod Chelsea fra bænken. 

Den 20-årige reservemålmand, Aro Muric, har således spillet de fem foregående Carabao Cup-kampe, og manager Pep Guardiola vil ikke udelukke, at den unge målmand også starter inde i finalen: 

– Vi må se, om han starter inde Jeg er nødt til at tænke over det. Han har været en vigtig spiller for os i vejen mod finalen, og især i straffesparkskonkurrencen mod Leicester var han fantastisk, udtaler Guardiola ifølge Manchester Evening News. 

Muric har blot indkasseret et enkelt mål i Carabao Cuppen. Det hører dog med til historien, at Manchester City har mødt Oxford, Fulham, Leicester og Burton i deres vej mod finalen. 

Finalen mellem Manchester City og Chelsea sparkes i gang i morgen kl. 17.30. 

Annonce