Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola overvejer at forstærke forsvaret i januar

Af Morten Bruun Jørgensen
13.12.2017 Kl. 07:29
Manchester City skal formentlig på jagt efter en forstærkning til forsvaret i det kommende transfervindue.

Det kører på skinner for Manchester City både i Premier League og Champions League, men alligevel er Pep Guardiola.

Forsvarssituationen hos the Citizens er kritisk i øjeblikket. Benjamin Mendy er langtidsskadet, og er først tilbage i foråret, mens John Stones først er tilbage engang i det nye år efter en forstrækning. Samtidig er Vincent Kompany ikke en spiller, som Guardiola tør sætte sin lid til. Senest måtte anføreren udskiftes i pausen af weekendens opgør mod Manchester United grundet en mindre skade.

Derfor overvejer Guardiola også kraftigt, om han skal forsøge at forstærke det forsvar, som han i sommerens løb brugte over en milliard kroner på, i det kommende transfervindue.

– Vi tænker på det. I det område har vi for få spillere og for at klare alle turneringer, er vi i problemer – rigtig store problemer måske endda. Men jeg kan ikke garantere noget. Vi må vente og se, hvad der sker i januar, fortæller Guardiola ifølge the Guardian.

– Måske tænker vi på at hente endnu en midterforsvarer på grund af Vincents problemer, og John Stones er ude i fire eller fem uger. Og vi mangler også en vigtig spiller i form af Benjamin Mendy.

I sommerens transfervindue forsøgte Guardiola at hente Jonny Evans til Etihad Stadium, og den nordirske landsholdsspiller kan igen være et emne for Premier Leagues førerhold i januars transfervindue.

 

Annonce