Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om titelkamp: Få kampe kan svække holdets rytme

Af Kalle Thue Gregersen
20.01.2019 Kl. 10:50
Manchester City er fortsat med i alle turneringer, mens Liverpool kun har to tilbage at fokusere på. Pep Guardiola er dog usikker på, at det er en fordel for Liverpool.

Det bliver formentlig Liverpool og Manchester City, der kommer til at kæmpe om titlen som engelske mestre anno 2018/19. Liverpool fører inden Manchester Citys søndagskamp mod Huddersfield med syv point. 

Liverpool er røget ud af FA Cup'en og Carabao Cup'en og har derfor kun Premier League og Champions League at fokusere på, mens Manchester City stadig har en rolle at spille i alle fire turneringer. 

Selvom det betyder færre kampe og mere pause til Liverpool-spillerne, tror Pep Guardiola på, at de kan drage fordel af deres hårde og travle kampprogram. 

– Hvis man spiller kamp hver tredje dag, er hele holdet inde i en rytme, og alle er fokuseret, fortalte Guardiola på et pressemøde ifølge Goal

– Der kan være noget galt med rytmen, hvis man har en uge eller 10 dage uden kampe. Så jeg ved det ikke. Der er en spænding på holdet, og alle er involveret, hvis man vinder kampe og når til kvart- og semifinalerne i en turnering. 

– Når mit holder ryger ud af en turnering, er det fordi, at det andet hold er bedre. Vi kommer ikke til at droppe nogen turneringer. Da Wigan scorede til 1-0 i det sidste minut i sidste sæsons FA Cup, var der ikke andet end at sige 'Tillykke, Wigan'. 

– Vi røg ud af cuppen og tog til Abu Dhabi i fem dage, men vi kommer ikke til at planlægge vores kalender, så vi kan komme til Abu Dhabi. 

 

Annonce