Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om nederlag: Vi havde brug for at tabe

Af Pelle Rigtrup
07.12.2017 Kl. 09:49
Pep Guardiola ærgrer sig over gårsdagens nederlag til Shakhtar Donetsk, men han mener samtidig, at det var vigtigt for Manchester City at tabe en kamp.

For første gang i denne sæson måtte Manchester City i går gå fra banen med et nederlag, da Shakhtar Donetsk på hjemmebane vandt med 2-1. 

Resultatet havde dog ikke nogen betydning for the Citizens' placering i gruppen, og manager Pep Guardiola ser positivt på udfaldet af kampen:

– Det er aldrig sjovt at tabe, men vi har sagt mange gange, at vi nok skal tabe på et tidspunkt. I går kom så det første nederlag, siger han ifølge talkSPORT.

– Vi havde brug for at tabe en kamp. Det er sundt for klubben, for spillerne og for medierne. Folk siger mange ting, når man bliver ved med at vinde, og de ting kan vi glemme nu. 

Pep Guardiola valgte at give chancen til flere unge spillere i opgøret, og den tidligere Barcelona- og Bayern-træner var meget tilfreds med deres indsats: 

– Vi spillede for at vinde fra start til slut, og unge spillere som Adarabioyo, Foden og Diaz gjorde det rigtig godt. Nu handler det om at restituere og være klar til næste kamp. 

I weekenden skal Manchester City på en hård opgave, når bysbørnene fra Manchester United venter på Old Trafford. Forud for det opgør har Guardiolas tropper otte point ned til netop United på 2. pladsen. 

 

Annonce