Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om mesterskabskamp: Vi skal til at vinde kampe

Af Jeppe Augustsen
22.11.2020 Kl. 17:16
Manchester City skal til at have sejre, hvis Manchester City skal være med i mesterskabskampen, fortæller Pep Guardiola.

Manchester City led lørdag aften sæsonens andet nederlag mod Tottenham og ligger i skrivende stund på 12. pladsen med 12 point efter otte kampe.

Det er ikke den start, som Pep Guardiola havde håbet på. 

Manchester City-manageren er fint tilfreds med spillet, men de skal til at være mere farlige foran mål, hvis de skal vinde kampe.

– Der er mange hold, der er foran os lige nu, så vi skal til at vinde kampe. Ellers vil det (et mesterskab, red.) ikke være mulig. Det ved vi, siger Guardiola ifølge The Times og fortsætter:

– Spillemæssigt er vi ikke langt fra at være rigtig gode, men vi mangler at score mål. Ti mål er ikke godt nok, lyder det fra Pep Guardiola.

Annonce