Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om Liverpool-dominans: Premier League bør være bekymrede

Af Jeppe Augustsen
03.02.2020 Kl. 10:20
Pep Guardiola mener, at Premier League nu bør være bekymrede for Liverpools dominans - og ikke længere Manchester City.

Efter Manchester Citys nederlag til Tottenham er Liverpool så godt som sikre på at blive mestre.

Jürgen Klopps tropper skal blot vinde 6 ud af de næste 13 kampe for at kunne kalde sig for Premier League-vindere.

Pep Guardiola er ude med store roser til Liverpool, men langer også ud efter den tidligere Premier League-formand, der var bekymret over Manchester Citys dominans, da de vandt med 19 point ned til nærmeste forfølgere.

– I de sidste to sæsoner har de sagt, at det var dårligt for Premier League, at Manchester City vandt titlen, og det ikke burde ske igen, siger Guardiola ifølge Daily Mail.

– De sagde, at nogle burde stoppe Manchester City fra at få 100 point og vinde igen. Nu er det Liverpool, de (Premier League, red.) skal være bekymrede for, lyder det fra Guardiola.

Manchester City møder West Ham på Etihad Stadium i næste runde.

Annonce