Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om Agüero: Legende

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
28.04.2019 Kl. 16:40
Sergio Agüero scorede det vindende mål for Manchester City i 1-0-sejren mod Burnley søndag eftermiddag. Guardiola roser den skarpe argentiner.

Sergio Agüero holdt titeldrømmen i live for Manchester City med sit mål for Manchester City tidligere i dag.

Angriberen fik lige nøjagtig klemt bolden 2,95 centimeter ind over linjen, hvilket fik jublen til at bryde løs for Manchester City.

Hans manager i Manchester City Pep Guardiola kaldte efter kampen målet for enormt vigtigt og havde også rosende ord tilovers for Sergio Agüero.

– Fyren er en legende. Han gør det hele tiden, scorer vigtige mål, sagde Guardiola ifølge Daily Mirror.

– Han er en fantastisk spiller. Hver gang han gør det, er jeg tilfreds, fortsatte manageren.

Manchester City overhalede igen Liverpool på førstepladsen, efter The Reds vandt deres kamp mod Huddersfield i fredags med overbevisende 5-0.

Manchester City er i fantastisk form, hvilket Guardiola også adresserede efter Burnley-kampen.

– Vi har vundet 12 kampe i træk. Ud af de sidste 20 har vi vundet 19. Det er stort, fantastisk. Den distance vi har lagt til tredje- og fjerdepladsen, 20 point foran United og Tottenham, det er fantastisk, det havde jeg ikke regnet med før sæsonen, sagde Guardiola.

 

Annonce