Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola nedtoner betydning af Manchester-derby

Af Pelle Rigtrup
09.11.2018 Kl. 17:19
Pep Guardiola erkender, at søndagens derby mod Manchester United bliver specielt, men spanieren afviser samtidig, at det sæsonens største kamp.

Der venter en vaskeægte lækkerbisken på søndag, når de to Manchester-klubber krydser klinger på Citys hjemmebane, Etihad Stadium. 

For Manchester City gælder det om at bevare førstepladsen, mens Manchester United har hårdt brug for tre point, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at kalde sig mesterskabskandidater. 

Som altid er der store forventninger til det klassiske derby mellem de to bysbørn, men City-manager Pep Guardiola slår fast, at det ikke er sæsonens vigtigste kamp:

– Selvfølgelig er kampe mod andre titeludfordrere specielle, for hvis du vinder, så vinder de ikke, men vi er kun i november. Kampen på Old Trafford til marts bliver formentlig mere afgørende, udtaler han ifølge Sky Sports. 

Forud for opgøret har City et forspring på ni point ned til United på syvendepladsen, men Guardiola vil ikke afskrive De Røde Djævle i mesterskabskampen:

– Uanset om de taber eller vinder, er de ikke ude af kampen. Det er ikke muligt i november. De har allerede vist, at de kan komme tilbage, som de gjorde mod Newcastle. 

Manchester City er ikke overraskende udråbt som favoritter, hvilket også var tilfældet, da de to hold senest tørnede sammen på Etihad. Dengang formåede Manchester United dog at levere et vildt comeback og vinde 3-2. 

Annonce