Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Man vinder ved at gøre de simple ting

Af Mads Bye Marboe
10.11.2018 Kl. 20:46
Pep Guardiola forklarer i den nye film "Take the Ball, Pass the Ball," hvorfor han praktiserer en meget boldbesiddende spillestil som manager.

Manchester City fik historiske 100 point, da Pep Guardiolas mandskab i sidste sæson vandt Premier League.

The Citizens fører også Premier League inden søndagens lokalderby mod Manchester United, og den spanske manager har i den nye film "Take the Ball, Pass the Ball" forklaret, hvad han altid forlanger af sine spillere.

– Det basale koncept, som Johan Cruyff sprøjtede ind i vores årer for mange år siden, går ud på, at man har 75% chance for at vinde, hvis man gør de simple ting. Og en af de mest simple ting i fodbold er at aflevere bolden. Derefter bliver det mere kompliceret.

– Men afleveringen er det, der binder gruppen sammen. Bolden bevæger sig rundt omkring på banen fra den ene spiller til den anden. Alle deltager i den overordnede gameplan ved at lave afleveringen. Det har vi arbejdet på fra dag 1, siger spanieren i filmen.

I filmen forklarer den tidligere Barcelona- og Bayern-manager ligeledes, hvad der har været hans motivation for at blive manager.

– Folk bliver managere af forskellige årsager. Min motivation er taktik. Det er derfor, jeg blev træner: for at dissektere spillet og finde løsninger.

Filmen udkommer den 12. november, men bliver ikke vist i danske biografer.

Annonce