Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola lover masser af spilletid til stortalent

Af Morten Bruun Jørgensen
13.12.2018 Kl. 10:11
Pep Guardiola ser en stor fremtid i Phil Foden, og han har lavet den unge midtbanespiller masser af spilletid efter en god kamp mod Hoffenheim.

Det er ikke mange gange, at det er lykkedes for Phil Foden at få en startplads for Manchester City, men onsdag aften var den 18-årige englænder med fra start i Champions League-kampen mod Hoffenheim.

Her leverede han en flot præstation, og efterfølgende kunne Pep Guardiola levere en god nyhed til teenageren.

– Jeg synes, at England har en diamant. Jeg ved, at det ikke er nemt, når man spiller for de store klubber. Der er få 18-årige, der kan spille regelmæssigt og kæmpe med Kevin De Bruyne, (Ilkay, red.) Gündogan og David Silva. Han er speciel. Han har fået minutter, og i fremtiden vil han få mange af dem. Han spillede som en rigtig mand – han var så god, sagde Pep Guardiola ifølge the Telegraph.

Tidligere på ugen underskrev Phil Foden en seksårig kontraktforlængelse med Manchester City, hvilket understreger klubbens store tro på midtbanespilleren.

Annonce