Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola inden brag: Tottenham er titelkandidater

Af Pelle Rigtrup
21.11.2020 Kl. 07:31
Pep Guardiola mener, at José Mourinhos Tottenham-mandskab er i spil til mesterskabet.

Tottenham har aldrig vundet Premier League, og vi skal faktisk helt tilbage til 2008 for at finde London-klubbens seneste trofæ, da de gik hele vejen i Liga Cuppen. 

Det kan dog muligvis ændre sig i denne sæson. Anført af den målfarlige duo Kane og Son har Spurs fået en flot start på Premier League, og ifølge Pep Guardiola kan de gå hele vejen: 
 
– De har en fantastisk trup og er kandidater til titlen, siger Guardiola ifølge Goal.
 
– Mourinho har gjort det godt i alle de klubber, han har været i. Tallene taler for sig selv. De har tabt point i sidste minut mod Newcastle og West Ham, men tænk hvis de ikke havde. 
 
Om Tottenham kan gå hele vejen, bliver vi måske klogere på i de kommende runder, hvor Mourinhos tropper skal op i mod hold som Manchester City, Chelsea, Arsenal og Liverpool 
 
Første opgave er senere i dag mod netop Guardiola og City. 
Annonce