Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Ikke en katastrofe hvis vi ikke vinder Champions League

Af Pelle Rigtrup
30.09.2019 Kl. 13:46
Pep Guardiola vil gerne vinde Champions League med Manchester City, men spanieren slår fast, at det ikke vil være en katastrofe, hvis det ikke sker.

Manchester City har under Pep Guardiolas ledelse vundet adskillige trofæer, men klubben mangler fortsat at stryge til tops i Champions League. 

Igen i år er de lyseblå fra Manchester blandt storfavoritterne til at løfte trofæet, men Pep Guardiola mener ikke, at det vil være en katastrofe, hvis det ikke ender med en triumf i turneringen: 

– Siden mit første pressemøde i Manchester har jeg fået at vide, at jeg er her for at vinde Champions League, men det har klubbens ledelse ikke sagt til mig, udtaler Guardiola ifølge Sky Sports. 

– Det er logisk, at det næste skridt for os er at vinde Champions League, men det er ikke altid muligt. Selvfølgelig vil vi vinde turneringen, men uanset om det sker eller ej, vil det ikke ændre mit liv eller mine intentioner. 

– Jeg beklager, men jeg har ikke tænkt mig at bruge de næste 10 måneder på at tænke, at det vil være en katastrofe, hvis vi ikke vinder.

Manchester City lagde flot fra land i turneringen med en 3-0-sejr over Shakhtar Donetsk. Næste opgave er i morgen, hvor Dinamo Zagreb venter. 

Annonce