Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola i ny bog: Jeg stopper hvis ikke tingene går efter planen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.10.2019 Kl. 06:31
Små bidder fra en ny bog om Pep Guardiola og Manchester City er begyndt at gå sin runde i den engelske presse.

Hvis ikke tingene går efter planen, har Pep Guardiola intet problem med at opgive trænerstillingen i Manchester City.

Det siger han angiveligt i bogen "Pep's City: The Making of a Superteam", som The Sun denne onsdag bringer enkelte citater fra.

– Bestyrelsesformanden Khaldoon Al Mubarak ved, at jeg ville træde af, hvis tingene ikke gik efter planen. Jeg vil gøre alt for at undgå det og sørge for, at vi bliver ved med at udvikle os. Der er ingen frihjul, siger Manchester City-træneren angiveligt i bogen, som udkommer senere på måneden.

Han skulle blandt andet også have planlagt at indføre et udgangsforbud for sine spillere, når det travle julekampprogram er over dem. Sidste sæson var Guardiola angiveligt arrig over, at hans spillere festede til ud til sent på natten dagen få dage inden choknederlaget til Crystal Palace på Etihad Stadium.

 

Annonce