Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola før nyt Tottenham-møde: Folk kan ikke forvente, at det er glemt

Af Søren Nielsen
19.04.2019 Kl. 17:06
Manchester City røg i onsdags ud af Champions League efter en medrivende affære. I morgen står City-mandskabet endnu en gang overfor Tottenham. Det samlede nederlag fra i onsdags er ifølge Guardiola ikke glemt.

Manchester City måtte endnu en gang sande, at der kun skal få fejltrin til, før Champions League-titlen er ude af hænde.

Efter det samlede nederlag til Tottenham i onsdags skal holdet forsøge at rejse sig, når de endnu en gang står overfor Spurs i morgendagens Premier League-opgør.

Guardiola har end ikke lagt kampen bag sig, og det forventer han heller ikke, at City-spillerne har.

– Hvis du tror, at onsdagens resultat ikke gør ondt, og at vi har glemt det, så kan du godt tro om igen. Vi er mennesker, siger den karismatiske spanier ifølge Mirror.

– Folk kan ikke forvente, at det er glemt. Det forbliver i vores hjerte. Jeg vil ikke høre mine spillere sige, at det ikke betyder noget. Jeg vil se dem reagere ud fra smerten, siger han.

Det bliver spændende at se, om City-mandskabet kan revancere sig i morgendagens kamp mod Tottenham, der spilles 13:30. City kan med en sejr bringe sig et point foran Liverpool i Premier League.

 

Annonce