Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola er overbevist: Disse to signings vinder City Champions League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.06.2021 Kl. 12:13
ESPN skriver, at Pep Guardiola tror på, Manchester City endelig kan vinde Champions League-trofæet med to engelske stjerner på holdet.

Manchester City har allerede en trup, der gør dem til en af forhåndsfavoritterne til Champions League-trofæet hver sæson, men hidtil har titlen undsluppet The Cityzens, hvis ejere så gerne vil have fingrene i det.

Senest glippede chancen i finalen mod Chelsea, men den snublen kort før målstregen kommer ikke til at ske igen, hvis klubben henter Jack Grealish og Harry Kane denne sommer. Det skriver ESPN.

Pep Guardiola skulle være af den holdning, at Grealish er et mindst ligeså vigtigt transfermål som Harry Kane, og kilder fortæller til ESPN, at City er overbeviste om, at de kan skaffe både Grealish og Kane.

Det bliver en dyr omgang. Kane koster angiveligt mindst £120 millioner, hvis han overhovedet er til salg, og der er meldinger om, at Villa vil have £100 millioner for Grealish. Men Guardiola mener ikke, at City kan lade chancen for at signe playmakeren gå til spilde, hvis den er der – koste, hvad det koste vil.

For med Grealish og Kane på holdet tror Guardiola fuldt og fast på, at City har den ekstra kvalitet, som er en fornødenhed, når Champions League-trofæet endelig skal hives hjem til The Etihad.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A post shared by PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce