Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Det er umuligt at gardere sig mod Rashford, Martial og James' fart

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.12.2019 Kl. 12:02
Manchester City blev løbet over ende, når Manchester United skød kontra lørdag.

Manchester Uniteds offensive fronttrio har så meget fart i fødderne, at det er umuligt at kontrollere dem, måtte Pep Guardiola konstatere efter lørdagens Derby-nederlag.

Det var ellers ikke fordi, Manchester City ikke var forberedt på lokalrivalernes farlighed på omstillingerne, men nogle gange er der bare intet at stille op.

– Jeg kan godt lide måden, mit hold spillede på. Vi gav dem mere plads, end vi gjorde sidste år i samme kamp mod Manchester United, sagde Guardiola efter kampen.

– Vi ved, hvor hurtige James, Martial og Rashford er, men nogle gange er det ikke muligt at kontrollere det.

Det kostede City dyrt, og nu må de forsvarende engelske mestre se hele 14 points opad i tabellen til førerholdet Liverpool.

 

Annonce