Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardian: Her er de fem bedste sommertransfers

Af Morten Bruun Jørgensen
09.11.2017 Kl. 09:28
The Guardian har kigget på de fem bedste sommertransfers i Premier League.

Sommerens transfervindue i Premier League blev præget af vanvittige priser og flere store handler, hvor de store klubber spillede med musklerne, men nogle af de mindre klubber har også været i stand til at handle fornuftigt.

Således er både Brighton, Watford og Huddersfield repræsenteret på listen over de fem bedste sommertransfers i Premier League, som the Guardian har udnævnt.

Pascal Groẞ (Ingolstadt til Brighton for £2,6 millioner)
Pengene, som Brighton brugte på at hente Groẞ i Ingolstadt er allerede blevet betalt tilbage. Groẞ er en af de mest energiske spillere på Chris Hughtons mandskab, og samtidig er han utrolig vigtig i forhold til at skabe chancer i åbent spil og ved dødbolde. Brighton har scoret 11 mål i Premier League, og Groẞ har været med i syv af dem.

Aaron Mooy (Manchester City til Huddersfield for £8 millioner)
Australieren har lavet klart flest afleveringer for oprykkerne, og han har også flere tacklinger end nogen af sine holdkammerater. Desuden er han også delt topscorer med sine mål. Det viser blot, at han er en altafgørende spiller for David Wagners mandskab. Den centrale midtbanespiller var i sidste sæson udlejet til Huddersfield, og ganske fornuftigt valgte de at købe ham efter oprykningen til Premier League.

Mohamed Salah (Roma til Liverpool for £36,9 millioner)
Fire mål i fire Champions League-kampe og syv mål i 11 ligakampe taler sit tydelige sprog. Mohamed Salah har fra første færd været en succes i Liverpool. Hverken Fernando Torres eller Luis Suarez havde scoret så mange mål på dette tidspunkt af deres karriere i Liverpool, og de spillede ikke på kanten.

Kyle Walker (Tottenham til Manchester City for £50 millioner)
I de seneste fem sæsoner for Tottenham havde Walker leveret 2,8 assists i gennemsnit pr. sæson. I denne sæson har den engelske højre back allerede leveret fem assists, og han ser ud til at passe perfekt ind hos Manchester City.

Richarlison (Fluminense til Watford for £11 millioner)
Det fik ikke meget opmærksomhed, da han skiftede til Watford, men brasilianeren har imponeret for Marco Silvas tropper. Han var egentlig på vej til Ajax, men Watford fik stjålet ham i sidste øjeblik, og han har sidenhen vist sit værd for London-mandskabet, hvor han tilbyder fart, driblinger og mål. Han er noteret for fire mål og tre assists.

 

 

 

Annonce