Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grinende Klopp om Thiago: Det er ikke officielt før præsentationen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.09.2020 Kl. 11:09
Jürgen Klopp har vist mere eller mindre bekræftet, at Thiago Alcantara snart er på plads i Liverpool.

Medmindre Thiago Alcantara når at blive kidnappet af rumvæsner inden, så bliver den 29-årige spanier annonceret som ny Liverpool-spiller denne fredag.

Men intet er selvfølgelig helt sikkert, før den officielle præsentation. Det jokede Jürgen Klopp i hvert fald med til fredagens pressemøde.

– Der er intet at sige, som jeg har lært tidligere, er intet officielt, før handlen er annonceret, men lad os bare sige, at det ser lovende ud, fortalte en grinende Klopp til eftermiddagens pressemøde.

– Kommer Thiago til klubben i dag? Følg vores kanaler på de sociale medier.

Det lugter altså langt væk af en præsentation senere denne fredag, eftersom Thiago også skulle have gennemgået sit lægetjek i England denne formiddag.

 

Annonce