Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grealish var tæt på Spurs i 2018: - En spiller vi ikke kan ignorere

Af Michael Christiansen
15.02.2020 Kl. 15:59
Jack Grealish var nær blevet Tottenham-spiller for et par sæsoner siden. I stedet bliver han nu en udfordring for selvsamme hold.

Aston Villa og Tottenham mødes søndag i Premier League, når sidstnævnte kommer på besøg på Villa Park.

Her vil hjemmeholdet ganske givet have anfører Jack Grealish med på banen. Midtbanespilleren har været en stor profil for oprykkerne i denne sæson.

Men det kunne faktisk have været anderledes. Grealish var nemlig tæt på at skifte til netop the Lilywhites tilbage i sommeren 2018. Det skriver Spurs-web.com.

Dengang skal Tottenham have budt £25 millioner for den unge englænder, men Aston Villa takkede nej, hvilket dengang efter sigende ærgrede Jack Grealish.

Alt dette var Jose Mourinho dog ikke klar over. Tottenham-træneren kan kun konstatere, at offensivspilleren i dag er blandt ligaens største profiler.

– Jeg vidste det ikke. Han er en spiller, jeg bekymrer mig om i forhold til søndagens kamp. Han er en meget vigtig spiller i Villas dynamik, og han er en spiller, vi ikke kan ignorere, lyder det fra Mourinho.
 

Annonce