Good N' Bad: Her er Big Six-klubberne største styrker og svagheder

Arsenal:

Styrke – hurtige angreb

Unai Emerys angrebstaktikker er allerede gledet på plads på The Emirates, hvilket ikke er dårligt klaret spanierens korte tid i spidsen for klubben taget i betragtning.

Der er mindre boldtrilleri end under Arsene Wenger, og Arsenal spiller nu med større hast og leder hurtigere efter afleveringen frem i banen end tidligere, så man kan igangsætte hurtige kontraangreb.

Pierre-Emerick Aubameyang, Alexandre Lacazette og Henrikh Mhkitaryan har nydt godt af det øgede tempo.

Svaghed – Omstillinger

Når samtlige spiller blæser til angreb og gerne vil frem, risikerer man også at opgive sin defensive form i forløbet, hvilket er risikabelt, når modstanderholdet opsnapper bolden. 

Granit Xhaka er måske ikke ligefrem idealtypen til at lukke ned for kanterne, men Lucas Torreira har vist lovende takter, selvom Arsenals ultraoffensive full-backs efterlader masser plads bag sig, når de begiver sig frem i banen.

Chelsea:

Styrke – Eden Hazards form

Maurizio Sarris ankomst på Stamford Bridge har pustet nyt liv i Eden Hazard, som er blevet tildelt en friere rolle for The Blues end førhen.

Det har ført til, at Eden Hazard er i sit livs form for Chelsea i øjeblikket og har scoret syv mål og lavet fire assists efter kun otte kampe på banen fra start.

Svaghed – Mere forudsigeligt spil

Netop fordi Eden Hazard har startet sæsonen så flot, kigger resten af holdet ofte for meget efter den belgiske stjerne. Angrebene går gennem Jorginho til Hazard, hvilket er forholdsvist nemt at læse – senest for Everton, der havde held med at sikre sig en remis i kampen inden landsholdspausen.

Marco Silva havde instrueret sine spillere i at lukke ned for afleveringsbanerne til Hazard, og så mandsopdækkede Gylfi Sigurdsson samtidigt Jorginho, hvilket ødelagde Chelseas opspil.

Liverpool:

Styrke – Evnen til at bryde defensive modstandere op

Jürgen Klopp har ikke den bedste statistik for kampe mod nedrykningstruede hold, men hans mandskab har forbedret sig på det punkt i denne sæson.

Det bedste eksempel er sejren over Fulham, hvor lange diagonalbolde gjorde, at The Reds havde held med at strække The Cottagers' forsvar tyndt og tvinge dem til at bakke.  Det fungerede mod Fulham, og det fungerede mod Huddersfield og Crystal Palace, som førhen ville have nøjes med at lukke ned for rummet i dybden, så Sadio Mané og Mohamed Salah ikke fik noget at arbejde med.

Svaghed – Den centrale midtbane

Liverpools største skuffelse denne sæson har været Fabinho og Naby Keita, som som hyldet som spillerne, der skulle forbedre The Reds' midtbane. 

I stedet har det været James Milner og Georgino Wijnaldum, som har taget taktstokken centralt, men nogle Liverpool-kampe har virket underligt tempoløse, hvilket formentlig kan tilskrives midtbanen.

Manchester City

Styrke – Variation i angrebene – også uden De Bruyne

Manchester City har så mange kvaliteter og så mange klassespillere, at det måske ikke er så underligt, at klubben brillierer uden sin måske største stjerne, Kevin De Bruyne.

Sidste sæson var han manden, der igangsatte alle angreb, men han var åbenbart en luksus, som City kan klare sig uden. Bernardo Silva har spillet fremragende denne sæson, selvom han spiller markant anderledes end den skadede belgier.
I stedet for at levere boldene i dybden, som De Bruyne ville gøre, glider den lille portugiser gennem banen og laver selv løbene i dybden, hvilket åbner op for resten af Guardiolas offensive spil.

Svaghed – Benjamin Mendys defensive evner

Mendy er suveræn offensivt, men ser noget suspekt ud defensivt, når han glemmer sine defensive pligter eller bare efterlader alt, alt for meget plads bag sig.

Heldigvis for City er det ikke for alvor noget, som har ramt dem, men det kan kun være et spørgsmål om tid, før en kantspiller drager nytte af franskmandens mangel på disciplin og straffer City.

Manchester United

Styrke – Pogba og Martial

Den franske forbindelse er virkelig blevet vakt til live denne sæson.  Klubben gjorde klogt i ikke at sælge Anthony Martial, som nu har scoret seks mål i syv kampe og virker ekstremt målfarlig fra venstrekanten, hvor han kombinerer med landsmanden Paul Pogba.

Pogba er Pogba. Han kan stadig være en frustrerende spiller at se på, men han er også katalysatoren, som står for størstedelen af The Red Devils' gode offensive momenter.

Svaghed – Dårlige præstationer i første halvleg

Manchester United er kendt for traditionelt at tage kampen i sin hule hånd og dominerer modstanderholdene fra kickoff, men under Mourinho har United en tendens til at stå dybt og undlade at presse, hvilket typisk giver modstanderne frihed til at spille sig ind i kampen.

Det er lige før, at man nogle gange synes, at United inviterer modstanderne til at lægge dem under pres og giver dem chancen for at stikke kniven ind og gøre det onde.

Tottenham

Styrke – Dødbolde

Spurs præsterer historisk godt, men har ikke spillet synderligt imponerende, selvom resultaterne taler det modsatte sprog.  De vinder grimt, men en sejr er en sejr, og Spurs' formår ofte at gå sejrrigt fra banen efter at have scoret på dødbolde.

Otte gange har Pochettinos mandskab scoret fra enten hjørnespark, frispark eller straffespark, og med kombinationen af Kieran Trippiers højreben og Harry Kanes målinstinkt vil det antal med sikkerhed kun vokse.

Svaghed – Sløv midtbane

Centralt på midtbanen foregår alt Spurs' spil gennem spillere som Mousa Dembele, Victor Wanyama og Eric Dier. Alle tre er de spillere med masser kvaliteter, men der er ikke meget dynamik og temposkifte i benene på dem.

Harry Winks er et lyspunkt og en forbedring på det parameter, men Pochettino burde være på udkig efter en defensiv midt, som kan sætte gang i tingene en kende hurtigere.