Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt til United-fansene: Jim kommer til at bruge mange penge

Af Emil Plovgaard
19.11.2023 Kl. 12:54
En tidligere medarbejder under Sir Jim Ratcliffe kan skrive under på, at den britiske multimilliardær har tænkt sig at forandre tingene.

Manchester United kommer fremover til at bruge mange penge.

Sådan lyder det fra den tidligere Nice-træner Adrian Ursea.

Sir Jim Ratcliffe ventes inden længe at blive præsenteret som ny minoritetsejer i Manchester United, hvor han vil opkøbe 25 procent af aktier. Præsentationen kan ske allerede mandag.

 

I Urseas periode i Nice gik klubben fra en tid uden Ratcliffe, til en tid med Ratcliffe, og det kunne mærkes på pengeforbruget.

– Den største forskel var, at klubben blev bevidst om, at der ikke længere ville være pengeproblemer.

– I min første periode var der store økonomiske problemer, men da INEOS ankom, forsvandt de (problemerne, red.). Jeg så Jim af og til, men han besøgte kun træningssessionerne en enkelt gang eller to.

– Vi følte aldrig et pres fra Jim, for i denne periode så jeg meget mere til hans bror, Bob. Jeg så kun Jim tre eller fire gange i alt. Det stod klart, at bossen for førsteholdet i løbet af den periode var fodbolddirektør Julien Fournier.

– Efter jeg forlod klubben, begyndte INEOS at bruge mange flere penge på transfers.

– De brugte omkring 447 millioner kroner på markedet. Før det ville klubben ikke tillade, at en transfer kostede mere end 37-45 millioner kroner.

– INEOS er også involveret i Schweiz i form af Lausanne, og de forpligter sig også til klublivet. De er forretningsmænd, men de udpeger specialiserede folk, som ved, hvad der virkelig gemmer bag sig en fodboldklub.

– Jeg tror, det vil blive det samme hos Manchester United som i Nice. De ønsker at opbygge en galakse ligesom Red Bull eller City Football Group. Jim er en forretningsmand, men jeg tror og ved, at han også elsker Manchester United, siger Ursea ifølge Daily Mirror.

Helt ludfattige er Manchester United dog ikke. I sommervinduet kom klubben ud med et nettounderskud på 1,1 milliard kroner, så det vidner om, at der er økonomisk råderum til at være en topklub i Premier League.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Gravesen vil have dansk stjerne af landsholdet: Han er ikke god nok

2. Traumatisk oplevelse har sat sig i Schmeichel: Så sin ven blive slået ihjel

3. Av, av, av: Danmark kan havne i skrækpulje til EM

4. – Marcus Rashford skal ikke med England til EM

5. Big Six-klub vil hente Jude Bellinghams bror

Annonce