Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt til Liverpools fans: Nu begynder udvidelsen af Anfield

Af Daniel Sichlau
22.09.2021 Kl. 09:42
Liverpool F.C. bekræfter at udvidelsen af Anfield Road End-tribunen kan begynde.
I fremtiden kan 7.000 flere Liverpool-fans tage plads på stadion, når Liverpool spiller hjemmekampe på Anfield. Det bekræfter Liverpool på sin hjemmeside.
 
Udvidelsen af endetribunen, hvor udeholdets fans også er placeret, har længe været et varmt og brændende ønske hos Fenway Sports Group, der ejer klubben. Nu går drømmen i opfyldelse.
 
I dag kan Anfield huse 54.000 tilskuere, men med udvidelsen bliver det muligt at byde velkommen til 61.000 fans på kampdage.
 
Foruden udvidelsen af kapaciteten, så vil der også blive skabt flere hundrede nye jobs, som uden tvivl vil kunne mærkes i lokalområdet, hvor op mod 95 procent af de ansatte er bosiddende.
 
Liverpools lokale myndigheder gav tilladelsen til udvidelsen tilbage i juni og nu er det altså endelig faldet på plads.
 
Udvidelsen forventes at være på plads og færdigbygget forud for sæsonstarten i sommeren 2023.
 
 
Annonce