Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt til Chelsea: Målmandsstjerne takker nej til ny kontrakt

Af Michael Christiansen
30.03.2020 Kl. 18:41
Manuel Neuer har afvist en kontraktforlængelse hos Bayern München.

På Stamford Bridge har Kepa Arizzabalaga – der ellers skulle forestille at være førstemålmand i Chelsea – været noget på bænken i denne sæson.

Det har fået mange til at spekulere i, om træner Frank Lampard er begyndt at kigge sig om efter erstatninger.

Både Burnleys Nick Pope, Ajax’ Andre Onana og ikke mindst Bayern Münchens Manuel Neuer er her blevet nævnt som mulige bud.
Sidstnævnte kan måske blive en reel mulighed. I hvert fald beretter den tyske avis Bild, at den tidligere verdensmester har takket nej til en kontraktforlængelse med den sydtyske gigantklub. Det skriver Daily Mail.

Bayern München vil give Neuer en kontrakt, der løber til 2023 – altså to år længere end den nuværende, der udløber næste år. Men den 34-årige målmandsstjerne vil angiveligt kun skrive under, hvis han får til 2025.

Det passer ikke så godt med Bayern Münchens planer, da man efter sigende har tænkt sig at hente Schalke 04’s 23-årige Alexander Nubel inden da.

Der kan altså med andre ord have åbnet sig en dør ind til Stamford Bridge for Manuel Neuer.
 

Annonce