Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for Man City: Håland-aftale med Puma hjælper på skifte

Af Redaktionen
10.10.2021 Kl. 07:57
Erling Håland er tæt på at lande en aftale med Puma, hvilket vil hjælpe på et skifte til Manchester City.

Erling Håland bomber fortsat mål ind hos tyske Borussia Dortmund. Det gør han iført fodboldstøvler fra Nike.

Meget tyder dog på, at Erling Håland skal score mål i Puma-støvler fremadrettet.

Nordmanden er eftersigende tæt på at lande en stor aftale med brandet Puma, der bliver den nye støvlesponsor for angrebskometen.

Det skriver Daily Star, der samtidig rapporterer, at en Erling Håland-aftale med Puma vil gøre det nemmere for Manchester City at hente nordmanden til Etihad.

Manchester City har Puma som trøjesponsor, og The Citizens gode forbindelse med det store brand vil altså gøre en del ting nemmere i deres jagt på Erling Håland, hvis nordmanden altså får en aftale på plads med Puma.

Puma tilbyder angiveligt en fireårig aftale til en værdi af 50 millioner pund til Erling Håland.

Annonce