Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt: Hudson-Odoi er blevet raskmeldt efter coronasmitte

Af Morten Bruun Jørgensen
23.03.2020 Kl. 19:42
Chelsea har mandag aften givet en opdatering på Callum Hudson-Odois helbred, og der er gode nyheder.

Callum Hudson-Odoi var den første spiller i Premier League, der blev bekræftet smittet af coronavirus, men nu er han heldigvis blevet rask.

På sin hjemmeside oplyser Chelsea, at det engelske stortalent nu har det godt og er tilbage for fulde fem efter en periode, hvor han har været isoleret efter at have testet positiv for Covid-19.

Samtidig er kantspilleren nu godt i gang med at træne i sit hjem, og han arbejder hen mod at være i bedst mulig forfatning, når Chelsea-spillerne igen skal på grønsværen.

Straks efter Callum Hudson-Odoi blev testet positiv, blev træningen afblæst hos Chelsea, og klubben sendte alle spillere i hjemmekarantæne.

Selvom Hudson-Odoi nu er erklæret rask, er der ingen meldinger om, hvornår Chelsea agter at starte fællestræning op igen.

Annonce